Juellingsholm B&B
Juel'erne på holmen
Holm: Et stykke land eller plet, der hæver sig op over, er adskilt fra, udskiller sig fra omgivelserne; især om mark- eller engstykke, der er omgivet af vand, sump eller grøfter. (Ordbog over det danske sprog).
Herremændene Mogens Juel og senere Jens Juel knyttes til stedet. Jens Juel var rigsråd (dvs. sad i rigets råd og er dermed blandt rigets mest indflydelsesrige mænd) og vi kender ham fra prædikestolen i Sdr. Omme, som skænkede til kirken.
Deraf navnet Juellingsholm!
Jens gifter sig med Anna Grubbe, som ifølge overleveringen flyttede møllen fra det nærliggende Møbjerg til Juellingsholm. Juellingsholm Mølle udskiltes fra herregården i 1768 og blev herefter selvstændigt møllested.
JUELLINGSHOLM MØLLE
"Den, der vil bygge en mølle, skal eje dæmning og damsted således beliggende, at opstemningen ikke foranlediger, at vandet flyder over en andens ager og eng, og ikke med bagflod skader gamle møller, der har stået siden Arilds tid."
(Valdemar Sejrs Jyske Lov 1242).
Møllen flyttes fra Møbjerg omkring år 1600 af Anna Grubbe og har således været et virksom sted i næsten 350 år.
I 1943 blev mølleaktiviteterne dog rykket ind til Sdr. Omme by, hvor der var mulighed for tilslutning til jernbanen. Hele området omkring det nuværende Sdr. Omme Multicenter var således møllens ejendom.
I 1975 solgtes alle aktiviteter til Hedegaard A/S. Eneste spor er i dag nyudstykningen Møllestien.
JUELLINGSHOLM ELVÆRK
Ved siden af den oprindelige mølledrift oprettedes der i 1906 et elværk ved Juellingsholm mølle. Man malede således korn om dagen og om aftenen kunne man slå det store overfaldsjul over på en jævnstrømsgenerator.
I starten var der udelukkende tale om strøm til eget forbrug, men inden længe fik også nabogårdene indlagt jævnstrøm.
Det varede ikke længe før byens beboere kom med på vognen og den 19. april 1911 kunne 18 af byens borgere sætte deres underskrift som bevis på, at de de næste 15 år ville aftage elektricitet fra elektricitetsværket ved Juellingsholm Mølle.
I årene efter fulgte de omkringliggende landsbyer med og
i 1922 blev elektriciteten hver-mands-eje. Håndværkerforeningen og Borgerforeningen indgik i december 1922 en aftale med elværket om, at forsyne Sdr. Omme by med elektrisk gadelys. Sdr. Omme havde set lyset!
Forbruget af elektricitet var stadigt støt stigende og i 1932 indså man, at kapaciteten ved vandmøllen snart ville blive for lille.
Der blev derfor opført et nyt elværk i Sdr. Omme (bygningen ved siden af Meny), der kunne tages i brug i 1937.
Arkitektonisk markerer bygningen overgangen fra stilen Bedre Byggeskik til funktionalismen.
Værket var trods udvidelserne igen på vej mod en underskudskapacitet og motorerne på elværket slukkedes for sidste gang den 26. oktober 1961.
JUELLINGSHOLM DAMBRUG
I 1950'erne var tiden løbet fra de produktionsformer indenfor mølleri og elproduktion som vandmængden ved Juellingsholm kunne bidrage med.
Det var naturligvis ikke det eneste sted i Danmark, hvor man nu stod med en mere eller mindre produktionsmæssig overflødig vandmængde, så i 1950’erne voksede for alvor et nyt fænomen frem, nemlig dambrugsdrift.
Juellingsholm Dambrug blev etableret i 1956 og udvidedes med tiden.
1980’erne og 1990’erne blev drøje år for dambrugerne. Stadig stigende krav til miljøhensyn besværliggjorde den traditionelle dambrugsdrift, og i starten af 1990’erne blev Juellingsholm således pålagt at etablere et stort bassin på den oprindelige dambrugsgrund vest for møllen. Bassinet udgør i dag søen ved Juellingsholm Mølle.
Dambruget ophørte endegyldigt i 2006.
